Vi har i Bommerhaven valgt at have fuld forplejning til alle børn både i vuggestuen og børnehaven. Det er et helt bevidst valg, da tilberedning af ernæringsvenlig mad øger det enkelte barns trivsel, sundhed og læring og fællesspisning bidrager til et stærkere fællesskab mellem både børn og voksne.
Vi lever fuldt op til fødevarestyrelsens høje krav til håndtering og bearbejdning af fødevarer, hvilket alle smiley-rapporter fra institutionen også har bekræftet.